Indadvendte brystvorter

Indadvendte brystvorter er en tilstand som oftest er medfødt, og som både kvinder og mænd lider af. Ud over at være en kosmetisk gene kan tilstanden give problemer med amning hos kvinder.

​De fleste tilfælde af indadvendte brystvorter er genetisk bestemt, men kan også forekomme i forbindelse med amning, vægtøgning, eller andre hormonelle forandringer i kroppen. Hvis de ikke er medfødt, bør dette undersøges nærmere, idet en pludselig udvikling af indadvendte brystvorter kan være et tegn på f.eks. brystkræft.

Det er også vigtigt at spørge sin læge omkring muligheden for amning, hvis det er årsagen til operationen, idet en mindre grad af indvendte brystvorter ikke nødvendigvis giver problemer med amning.

Læs mere om forløbet

Til forundersøgelsen taler du med plastikkirurg Poul Harboe om de overvejelser, du skal gøre dig inden operationen, og de resultater, som du kan forvente dig. Du er velkommen til at medbringe en bisidder til denne samtale. Det er vigtigt, at du får stillet alle de spørgsmål, som du måtte have, så du får det bedste grundlag at træffe din beslutning på.

Ifølge lovgivningen skal du herefter have betænkningstid på 7 dage, inden du giver dit samtykke til operationen.

Du kan læse mere om operationen i vores patientvejledning​

Eventuelle smerter vil kunne klares med smertestillende medicin og vil forsvinde i løbet af et par dage. Området vil typisk hæve efter et par dage, hvorefter hævelserne vil falme.

Efter 10-14 dage kommer du til opfølgning hos sygeplejerske i ambulatoriet. Forbinding og tape tages af. Du skal ikke have fjernet tråde, da sårene er syet med tråde, der forsvinder af sig selv. Vi taler om, hvordan du skal forholde dig fremover i forhold til arrene, evt. smerter mm.

Du bliver tilbudt en tid til opfølgning hos plastikkirurg Poul Harboe 3-6 måneder efter operationen. Skulle der mod forventning opstå problemer i den mellemliggende periode, er du altid velkommen til at kontakte os.

Efter operationen vil arret normalt falme og blive meget svagt. Mælkekanalerne forbliver delvist intakte, men du skal påregne en vis risiko for at du mister evnen til at amme. Der er endvidere risiko for tab af følelse i brystvorterne. Dette er dog meget sjældent. Du kan læse mere om operationen i patientvejledningen.

Resultatet er permanent.

Så er du mere end velkommen til at kontakte Poul Harboes klinik.

Naturlighed i front.

Det naturlige resultat er ikke et kompromis - det er målet.

Erfaring bag.

I mere end 30 år og gennem over 7.500 behandlinger har vi forfinet forståelsen af, hvad der skaber et naturligt resultat.

Dig i centrum.

Det her handler om dig. Dine ønsker. Dine forventninger. Din beslutning.

Bestil tid til behandling

Udfyld formularen her på siden. ​Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt, med en bekræftelse på din reservation eller for uddybning af din ønskede behandling.​​

OBS: Tiden er ikke endeligt booket, før du har modtaget en bekræftelse.

Samarbejdspartner

Book tid 73 70 67 01 Send mail