Brystløft
Efter graviditet, amning, vægttab eller som følge af aldersforandringer kan kvinder opleve, at huden mister noget af sin elasticitet. Derved mister brystet sin naturlige facon, fasthed og begynder at synke. Brystløft er en kirurgisk måde at løfte og forme brystet på. Brystet rettes op ved at fjerne den overskydende hud og flytte brystvorten op uden at fjerne noget af selve brystvævet.
Du har mulighed for at aftale med plastikkirurg Poul Harboe at brystløfts operationen skal kombineres med en brystforstørrende operation således at der samtidig indopereres brystimplantater.
Læs mere om forløbet
Forundersøgelse
Inden operationen skal du til forundersøgelse med plastikkirurg Poul Harboe. Her taler I om operationen, og hvad du kan forvente dig af den. Du er velkommen til at medbringe et familiemedlem eller en god ven til samtalen. Det er vigtigt, at du får stillet alle de spørgsmål, som du måtte have, så du får det bedste grundlag at træffe din beslutning på.
Ifølge lovgivningen skal du herefter have betænkningstid på 7 dage, inden du giver dit samtykke til operationen.
Du kan læse mere om operationen i vores patientvejledning
Efter operationen
Når bedøvelsen har fortaget sig, vil du få tilbudt noget at spise og senere vil du blive hjulpet ud af sengen og fulgt ud på toilettet. Når du føler dig klar og har talt med plastikkirurgen om operationen, vil vi fortælle dig, hvilke forbehold du skal tage, og du er da klar til at blive udskrevet. Det er vigtigt, at du bliver hentet af en pårørende og at du ikke er alene det første døgn efter operationen.
Efter operationen anvendes en fast, støttende BH. Du vil få en sådan udleveret af opvågningssygeplejersken, og nogle gange også et brystbånd som du skal bruge de første to uger. Du har mulighed for at købe endnu en BH hos os, hvis du ønsker det.
Der kan komme lidt sivning fra såret. Det er helt almindeligt og kræver ikke behandling. Hvor længe forbindingen skal sidde, aftaler du med plastikkirurgen.
Resultater og holdbarhed
Resultatet af kosmetisk kirurgi er ikke varigt. Kroppens naturlige aldring fortsætter og vil med tiden ændre resultatet. Hvor hurtigt kroppen ældes er individuel og afhængig af bl.a. arvelige faktorer, rygning og solpåvirkning.
Umiddelbart efter operationen vil brysterne være spændte og hævede. Med tiden vil vævet give sig og brysterne får en mere naturlig facon. Brystvævet vil synke, specielt efter graviditeter og amning. Dette er helt naturligt og forventeligt. Med andre ord så er det ikke muligt at opnå et resultat ved operation, der holder resten af livet. Hvis huden bliver meget løs med tiden, kan man ofte afhjælpe problemet med en mindre hudfjernelse fra undersiden af brystet.
Derudover er det vigtigt at huske, at operationen er forbundet med en vis risiko for komplikationer – læs mere i patientvejledningen.
Har du spørgsmål?
Så er du mere end velkommen til at kontakte Poul Harboes klinik.
Naturlighed i front.
Det naturlige resultat er ikke et kompromis - det er målet.
Erfaring bag.
I mere end 30 år og gennem over 7.500 behandlinger har vi forfinet forståelsen af, hvad der skaber et naturligt resultat.
Dig i centrum.
Det her handler om dig. Dine ønsker. Dine forventninger. Din beslutning.